Hop til hovedindholdet

Visit Nordvestkysten logo

Fjerritslev - workshop for campingpladser


Dato og tid

Torsdag d. 6. november 2025 kl. 09:00 til 16:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 5. november 2025 kl. 12:00

Sted

Idrætscenter Jammerbugt, Brøndumsvej 14-16, 9690 Fjerritslev Idrætscenter Jammerbugt
Brøndumsvej 14-16
9690 Fjerritslev

Fjerritslev - workshop for campingpladser


Beskrivelse af arrangementet

Lokale workshops – Hands-on inspiration: Er din campingplads klar til fremtidens gæster?

I samarbejde med Behave Green og Act by choice afholder vi to workshops, der klæder dig på til at møde fremtidens gæster. Workshops afholdes i projektet Jagten på de grønne idealister, som bl.a. er finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Workshopsne afholdes lokalt og er opdelt i et formiddags- og et eftermiddagsmodul. I kan deltage i ét eller begge moduler – og gerne sende forskellige medarbejdere til hver. Frokost er inkluderet for alle, og vi sørger for god tid til netværk og dialog. Hver workshop har plads til et begrænset antal deltagere, og der er maks. 2 personer per campingplads per modul. Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.

Konsulenter:
• Chenna Deveril, Senior adfærdskonsulent, Behave Green
• Josephine Piplits, CEO, Act by Choice

 

Workshop formiddag: Forretning & prisstrategi
På formiddagsworkshoppen får du et klart billede af, hvordan du kan styrke din forretning. Vi viser, hvordan du kan bruge adfærdspsykologi og prisstrategi til at tiltrække flere gæster og øge indtægterne.

Du lærer at:
• Få overblik over forretningen og finde udviklingsmuligheder
• Tilpasse produkter og priser til forskellige gæstesegmenter
• Bruge prispsykologi til at gøre valgene lettere – og mere attraktive – for dine gæster

Du går hjem med konkrete idéer og værktøjer, der gør det lettere at udvikle forretningen – også når hverdagen er travl.

Workshop eftermiddag: Kommunikation & synlighed
Om eftermiddagen skruer vi op for din synlighed og hjælper dig med at gøre dit budskab både klarere, stærkere og mere troværdigt. Vi arbejder med grøn kommunikation, storytelling og synlighed gennem hele kunderejsen – fra det øjeblik en potentiel gæst overvejer at booke, til de står på din plads og oplever jeres værdier i praksis.

Du lærer at:
• Skære dit budskab til, så det huskes og skaber handling
• Kommunikere bæredygtighed på en måde, der er ægte, synlig og forankret i det, gæsterne oplever
• Bruge storytelling og adfærdspsykologi til at engagere gæsterne
• Vælge de rigtige kanaler – fra sociale medier til fysisk skiltning – så du rammer gæsterne på det rette tidspunkt.

Du går hjem med en klar plan for, hvordan du kan gøre din kommunikation skarpere – og skabe en helhedsoplevelse, hvor gæsterne mærker jeres værdier fra start til slut.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Visit Nordvestkysten
Tlf: +45 29767545
loni@visitnordvestkysten.dk

Kontaktinformation til arrangør

Visit Nordvestkysten
Tlf: +45 29767545
loni@visitnordvestkysten.dk